Anvendelse

Slædehund til tung last, vandhund.

Klassifikation

FCI Gruppe 2 (Pinschere, Schnauzere, Molosser og Sennenhunde), Sektion 2.2 (Molosser og Bjerghunde). Uden brugsprøve.

Historie

Racen er opstået på øen Newfoundland ud fra lokale hunde og den store, sorte "Bjørnehund", som blev indført af vikingerne efter år 1100. Da fiskerne fra Europa begyndte at komme, hjalp forskellige nye racer til med at forme og styrke den, men dens væsentlige karakteristiske træk blev bevaret. Da koloniseringen af øen begyndte i 1610, besad Newfoundlands-hunden allerede stort set sin rette bygning og adfærd. Disse træk har gjort den i stand til at modstå de hårde vilkår, der skyldes det ekstreme klima og det barske hav, når den trak tunge byrder på land eller virkede som vandhund og livredder.

Helhedsindtryk

En Newfoundland er massiv, med en kraftfuld krop, godt muskuløs og med vel koordinerede bevægelser.

Proportioner

Kroppens længde fra manken til haleroden er den samme som afstanden fra manken til jorden. Kroppen er kompakt. Hos tæverne kan kroppen være en smule længere og er mindre massiv end hos hannerne. Afstanden fra manken til brystets underside (brystdybden) er større end afstanden fra brystets underside til jorden.

Adfærd, karakter

En Newfoundland’s udtryk afspejler godmodighed og mildhed. Den viser sin glæde på en værdig måde, er opfindsom og kendt for sin fuldt pålidelige venlighed og ro.

Hoved

Massivt. Tævens hoved har samme generelle bygning som hannens, men er mindre massivt.

Skalle

Bred, med svagt hvælvet isse og kraftigt udviklet baghoved.

Stop

Tydeligt, men aldrig brat.

Næse

Stor, godt pigmenteret, med veludviklede næsebor. Farven er sort hos sorte og hvid/sorte hunde, brun hos brune hunde.

Næseparti

Absolut kvadratisk, dybt og moderat kort, beklædt med kort fin pels og uden rynker. Mundvigen er tydelig, men ikke overdrevent markeret.

Læber

Bløde.

Bid

Saksebid eller tangbid.

Øjne

Relativt små, moderat dybtliggende. De er bredt ansat, og blinkhinden er ikke synlig. Farven er mørkebrun hos sorte og hvid/sorte hunde. Hos brune hunde tillades lysere nuancer.

Ører

Relativt små, trekantede med afrundede spidser. De er ansat godt tilbage på siden af hovedet og ligger tæt ind til hovedet. Hvis øret hos en voksen hund holdes fremad, kan det nå til den inderste øjenkrog på samme side.

Hals

Stærk og muskuløs, velansat i skulderpartiet og lang nok til at give en værdig holdning af hovedet. Halsen bør ikke have for rigelig løs halshud.

Krop

Knoglebygningen er helt igennem massiv. Set fra siden virker kroppen dyb og kraftfuld.

Overlinie

Vandret og fast fra manke til kryds.

Ryg

Bred.

Lænd

Stærk og godt muskuløs.

Kryds

Bredt og skråtstillet i en vinkel på ca. 30° .

Bryst

Bredt, fyldigt og dybt, med godt hvælvede ribben.

Underlinie

Næsten vandret og aldrig med optrukken bug.

Forpart

Forbenene er lige og parallelle, også når hunden går skridtgang eller traver langsomt.

Skuldre

Særdeles muskuløse og godt tilbagelagte.

Albuer

Ligger tæt ind til brystet.

Mellemhånd

Let skråtstillet.

Forpoter

Store og proportionerede efter kroppen, godt rundede og tæt sluttede, med faste og kompakte tæer. Der er "svømmehud" mellem tæerne.

Bagpart

Da den drivkraft, der kræves for at trække byrder, svømme eller give en effektiv, jordvindende bevægelse, i høj grad afhænger af bagparten, er bygningen af bagparten hos en Newfoundland af største vigtighed. Bækkenet skal være kraftigt, bredt og langt.

Overlår

Brede og muskuløse.

Knæ

Velvinklede, dog ikke så meget, at hunden virker "sammenkrøbet".

Underlår

Stærke og temmelig lange.

Haser

Relativt korte, godt lavt ansatte, stillet i god bredde og parallelle. De er hverken ind- eller udaddrejede.

Bagpoter

Faste og tæt sluttede. Eventuelle vildtkløer bør være fjernet. (NB! Fjernelse af vildtkløer er forbudt i Danmark)

Hale

Halen virker som ror, når en Newfoundland svømmer, og den er derfor stærk og bred ved roden. I stand hænger halen ned, måske med en lille bøjning ved spidsen; den kan nå ned til eller lidt forbi haseleddet. Når hunden er i bevægelse eller i affekt, bæres halen ret bagud med en let bue opad, men aldrig oprullet over ryggen eller bøjet indad mellem bagbenene.

Bevægelse

En Newfoundland’s bevægelse har god rækkevidde fortil og kraftigt fraskub fra bagparten, så man får indtryk af uanstrengt styrke. En let rulning i ryggen er naturlig. Efterhånden som tempoet øges, har hunden tendens til at træde i ét spor, og overlinien forbliver vandret.

Pels

Hårlag

En Newfoundland har en vandafvisende, dobbelt pels. Yderpelsen er moderat lang og lige, uden krøller. Let bølget pels tillades. Underulden er blød og tæt, mere tæt om vinteren end om sommeren, men findes altid i et vist omfang på kryds og bryst. Pelsen på hovedet, på næsepartiet og ørerne er kort og fin. Der er frynser på for- og bagben. Halen er helt dækket af et langt og tæt hårlag, der dog ikke danner fane. Trimning og klipning er ikke ønskeligt.

Farve

Sort, hvid/sort og brun.

Sort

Den traditionelle farve er sort. Farven skal være så ensartet som muligt, men en svag "solbrændt" nuance er tilladt. Hvide aftegninger på bryst, tæer og/eller halespids tillades.

Hvid/sort

Denne farvevariant er historisk af betydning for racen. Det foretrukne aftegnings-mønster er sort hoved med - så vidt muligt - en hvid blis, der når ned over næsepartiet, sort sadel med regelmæssige aftegninger, samt sort på krydset og det øverste af halen. De øvrige partier skal være hvide og kan have minimalt med småpletter.

Brun

Den brune farve går fra chokoladebrun til bronzefarvet. Hvide aftegninger på bryst, tæer og/eller halespids tillades.

Størrelse

Gennemsnitlig skulderhøjde er

- tæver

Fejl

Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.

Diskvalificerende fejl

Bemærk

Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.